KULTURELLE LINKS

LitteraturSelskabet NORDBRANDT

Verdenslitteratur på Møn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANNONCER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22.4.13 13.45

Læs interview med den russiske forfatter Mikhail Sjisjkin, som er dette års gæst ved Verdenslitteratur på Møn her

 

 

 

4.1.13 06.18

Overdådigt filmprogram i januar

Der har løbende gennem året været et fornemt udbud af nye kvalitetsfilm i Biografen Stege, og det lader til at det i 2013 bliver endnu mere mangfoldigt. Blandt nye tiltag er der arrangeret børneforestillinger hver weekend i januar, ligesom antallet af eftermiddagsforestillinger er øget for at tilgodese det modne publikum.

Men først til de ’store’ film som vi alle glæder os til at se: ”Life of Pi”, Ang Lees storværk er stadig på programmet, når vi går ind i det nye år. Fra 3. januar vises Lasse Hallströms filmatisering af Lars Keplers svenske krimi ”Hypnotisøren” med Lena Ohlin og Michael Persbrandt. Tre spændende nytårsrepriser venter, nemlig den højt berømmede franske film ”De urørlige”, James Bond filmen ”Skyfall” og ”Hobitten”. En forpremiere bliver det også til med ”The Impossible”, en gysende autentisk historie om en amerikansk familie, der oplever tsunamien i Thailand i 2002 på allernærmeste hold. Årets mest imødesete danske film ”Jagten” med Mads Mikkelsen i storform som uskyldigt mistænkt pædagog starter spilleperioden den 10. Måneden slutter med den østtyske ”Barbara”, et indtrængende, stilfærdigt drama fra DDR-tiden med overvågning og flugtplaner.

Børneforestillinger
Animationsfilmene, der vises i weekend’erne, er hhv. Hotel Transylvania, Zambesia i 3D, En Kat i Paris, og Brendan og Hemmelighedernes Bog.

Eftermiddagsforestillinger
Følgende film vises på torsdage kl. 14.15: Life of Pi,  Superclasico, Jagten og Barbara.

 

3.1.13 16.05

Udstilling om Dronning Dagmar på Møn Bibliotek

I anledning af 800-året for dronning Dagmars død har den tjekkiske ambassade i Danmark skabt en udstilling, bestående af 20 paneler, der gennem billeder og tekst fortæller om Dronning Dagmars liv som bøhmisk prinsesse og senere som dansk dronning. Dagmar var datter af Premysl Otakar den 1. af Tjekkiet.

Panelernes tekster beskriver desuden Premysl og Valdemar dynastierne, historiske fakta samt legender.

Udstillingen giver således et spændende indblik i fortidens forbindelser mellem Danmark og Tjekkiet og landenes fælles historie.
Dronning Dagmar er gennem tiden blevet husket som den gode dronning og adskillige folkeviser har fået inspiration fra hendes liv.

Den Tjekkiske Ambassadør i Danmark Zdenek Lyck og Birthe Helth, formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget i Vordingborg Kommune, vil deltage ved ferniseringen tirsdag den 8. januar kl.14 i udstillingssalen på Møn Bibliotek.
Alle er meget velkomne. Gratis entre.
8.1. - 30.1.2013 i bibliotekets åbningstid, hverdage 11-17, onsdage 13-19, lørdage 10-14.

 

19. dec 2012 14.36 - opdateret 21. dec 17.24 og 3.1.13 17.08

Tilskudsspekulanter tager endnu en gang Radio- og tv-nævnet
ved næsen

En af de mange tilskudsspkekulanter, Torben Ørskov, har i hele 2012 siddet på sin trappeafsats og prædiket. Radio- og tv-nævnet belønner ham med kr. 806.100 for 2013.

Kulturstyrelsen har netop offentligtgjort hvilke ikke-kommercielle tv stationer, som får tilskud i 2013 og de relevante beløb.

I region Øst sender fem lokalt-forankrede stationer, heriblandt TV Sydsjælland, der begyndte sit liv som TV MØN. Disse fem stationer vil i 2013 hver modtage kr. 201.525 for at producere tre timers førstegangs-udsendelser ugentligt, i alt 156 timer årligt - en reduktion på over kr 50.000 i forhold til i år og over kr. 100.00 i forhold til 2011. Det siger sig selv, at det ikke er muligt at producere sæværdigt tv for kr. 1.292 kroner pr. udsendelsestime. Beløbet skal dække research, kørsel, optagelse, redigering, transmission, KODA, udstyr m.v.

Radio- og tv-nævnet har dog været langt mere rundhåndede over for de stationer, som for det første overhovedet ikke kvalificerer sig til tilskud, da de ikke opfylder Bekendtgørelsens krav om bred lokal kontakt, og heller ikke på andre måder opfylder deres programtilladelser.

Således modtager Eurozone, Presse og Gender henholdsvis kr. 1.545.025, kr. 1.410.675 og kr. 1.612.200, da de har programtilladelser i alle eller næste alle regioner. Disse stationer, som hver har en ganske lille stab, skal således producere mellem 20 og 24 timers førstegangsudsendelser ugentligt, en god del mere end hvad f.eks. TV2Øst formår, med deres godt 70 ansatte.

DG TV er et kapitel for sig. Torben Ørskov har i hele 2012 siddet på den samme trappeafsats og prædiket det samme, i udsendelse efter udsendelse. For det belønner Nævnet ham med kr. 806.100 for 2013.

More2Life er en anden religiøs kanal, som Radio- og tv-nævnet mener bør have kr. 537.400 for at Henrik Krogstrup og hans hustru, Carol kan sidde på en sofa og prædike. Parret er sandsynligvis ikke utilfredse hermed. Stationen har nemlig været under Nævnets tilsyn i 2012, men hvordan det end kunne lade sig gøre, valgte Nævnet at opretholde, at stationen udsender programtype 1, dvs. udsendelser målrettet egen region.

Folkene bag POV må også grine hele vejen til banken. Stationen sender søndag morgen fra syv til otte, så der er sandsynligvis ikke mange, der har set deres ganske forfærdelige udsendelser, gentaget i en uendelighed, ofte uden lyd - i hvert fald fuldstændig uden mening. For det får de kr. 537.400 næste år.

Rækken af tilskudsspekulanter er større end det ovenfor nævnte og faktum er, at næsten 6,5 million kroner, eller knapt en fjerdedel af de 29,2 millioner kroner, fordelt mellem 219 tv stationer, er totalt misbrug af tilskudsmidler.

Adskillige af de lokale tv stationer har helt fra begyndelsen af dette år gjort Kulturstyrelsen og Radio- og tv-nævnet opmærksom på det åbenlyse misbrug af tilskudsmidler, men nævnet har i årets løb ikke frataget én eneste af tilskudsspekulanterne deres programtilladelse.

At Radio- og tv-nævnet har taget en række forbehold for tildelingen af tilskud er en ringe trøst for de lokale stationer, som har set deres tilskud falde og falde p.g.a. udbetalinger til tilskudsspekulanter. Tilbagebetalte- og ikke udbetalte tilskud overføres til næste års pulje.

Opdateringen har korrigeret en faktuel fejl i størrelsen af tilskuddet til de ikke-kommercielle tv stationer samt tilføjet Radio- og tv-nævnets forbehold i.f.m. udbetaling af tilskud.

Se alle tilskudsmodtagere her

Artiklens forfatter, Sigurd Bo Bojesen, er også programtilladelsesindhaver for TV Sydsjælland.

3.1.13 17.08 Iflg. radioassistant.com er de næste fire års sammensætning af Radio- og tv-nævnet nu på plads. Den nuværende formand, som blev udnævnt lige før jul, Mads Bryde Andersen, er det eneste medlem, der går igen. Dr. jur. Caroline Heide-Jørgensen, Københavns Universitet bliver ny næstformand.
De øvige medlemmer bliver:
Adm. direktør Stina Vrang Elias, tænketanken DEA
Professor, M.sc., ph.d. Mark Lorenzen, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS
Professor Anker Brink Lund, CBS
Lektor Per Jauert, Aarhus Universitet
Cand. jur. og ledelsesrådgiver Merethe Eckhardt, der er tidligere underdirektør i DR
Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer har udpeget afdelingsleder Peter Madsen til nævnet.

 

Læs Ole Ørsteds læserbrev på debatsiden.

 

14.12.12 16.40

En aften i kulturstjernernes tegn

Når januar-mørket sænker sig over Stars den 18. januar 2013, vil publikum opleve en inspirerende og rig aften i kulturens tegn. I år er temaet teater, og modtagerne af Vordingborg Kommunes Kulturpris 2012 skal hædres sammen med unge talenter, der er på vej.

En gang om året uddeler Vordingborg Kommune en kulturpris i samarbejde med Vordingborg Bank. Prisen kan tildeles enkeltpersoner, grupper, foreninger, institutioner eller kulturelle miljøer i kommunen, der har gjort sig særligt bemærket. Samarbejdet med Vordingborg Bank betyder, at der er fri entré til arrangementet, så der er god grund til allerede nu at sætte kryds i kalenderen og hyre barnepigen. 

Dommerkomiteen består af økonomidirektør i Dansk Erhverv Jens Rask, billedkunstner Mia Sloth Møller, sekretariatschef Dansk Live Jakob Brixvold, performer og skuespiller Siri Facchini Haff, billedkunstner Marc Abildgaard og Børne- og kulturdirektør i Vordingborg Kommune Lisbeth Mogensen.

Hvem, der løber med kulturprisen, offentliggøres først i det nye år, men det kan allerede nu røbes, at det dreje sig om personer indenfor teatermiljøet, der står for høj kunstnerisk kvalitet, nyskabelse og internationalt udsyn. De udvalgte vil i løbet af aftenen vise eksempler på deres arbejde. 

I år er det femte gang, Vordingborg Kommune uddeler kulturprisen. Tidligere modtagere er event-teaterfestivallen Waves, spillestedet Stars, musikeren Anders Trentemøller og multikunstner Jeppe Hein.
Aftenens værter er skuespillerne Jens Andersen og Line Svendsen. De vil føre alle sikkert igennem en både højtidelig og uformel aften. Det åbne arrangement på Stars den 18. januar 2013 begynder kl. 19.30.

 

22. nov 2012 19.55

Lysbilledmageren Ole Ørsted fortæller om sin debut som forfatter

Linda er en højt estimeret forsker med speciale i sødestoffer og finurlige molekyler. Hun er gift med Frank, som har sudoku som sin store lidenskab. På Franks arbejde har de startet en lille sudokuklub, hvor de efter arbejdstid dyster lidt om deres formåen. Den blonde og barmfagre bogholder Katja deltager også. På en forretningsrejse til Italien, bliver Frank lidt mere interesseret i Katjas øvrige evner end godt er.

Tallege har været udbredt i årtusinder og det gamle kinesiske talspil, her udtalt på japansk: SuDoku (Su=tal, Duko=alene) blev genopfundet for kun godt 10 år siden. På verdensplan, er der vel snart ikke den tabloidavis eller ugeblad, der ikke bringer forskellige Sudokuopgaver.

”Jeg har selv haft hang til opgaveløsningerne, siden det blev genindført, fortæller den nyudklækkede forfatter, Ole Ørsted. ”Af uransagelige årsager, begyndte nogle af mine hjerneceller at konstruere ordet: Sudokumordet. Det var en en titel - men der var ingen historie.”

Sommeren 2012 lavede Ole Ørsted nogle målgruppeinterview for en større dansk bladkoncern, og her var en kvindelig læser, der gennem sine fortællinger om hendes interesser for kriminalstof og sudokuer, gav ham ideen til historien. ”Mine hjerneceller begyndte at arbejde, og små ideer dukkede op på lystavlen. Da jeg ville lukke min computer en mandag aften i september, skrev jeg lige titlen. Så var jeg da kommet så langt. Så kunne den ligge der og kalde på mig til jeg følte mig inspireret.....”, fortsætter Ole Ørsted som har boet i Hjelm i mange år.

Det blev til godt 100 timer uden nævneværdig søvn, spandevis af kaffe og et uhæmmet antal smøger de næste fen døgn, indtil lørdag morgen klokken seks, så var historien nedskrevet.

Så kom den egentlige tidsrøver: Gennemlæsning, udskrifter, korrektur, grammatisk tilretning med hjælp fra både kyndige læsere og mere professionel bistand..  ”Jeg har skrevet en del artikler og lavet små tidsskrifter, men aldrig kastet mig ud i skønlitterære værker, smiler Ole Ørsted skævt. ”Jeg havde skrevet historien i et program, der så blev konverteret til et andet. Omslag, prøvetryk o.s.v. Huhh.”
Som ukendt debutant, var han godt klar over, at det næppe var Gyldendal han skulle kontakte, så derfor valgte han selv at udgive bogen, men det er der jo også råd for i disse moderne digitale tider.

”Bogens forsidebillede havde jeg i hovedet, men de lurede da godt nok lidt, da jeg var inde i min lokale boghandel og spurgte efter nogle blyanter med viskelæder, der gerne måtte smage af noget,” fortæller Ole Ørsted videre. Men den vakse boghandlerinde fangede straks hans planer, og sagde blot: ”Hvornår udkommer bogen? Så holder vi reception!” ”Jøsses, jeg havde jo slet ikke afleveret manus til forlaget endnu. Det skal være inden jul, sagde hun, så det må blive senest d. 1. december.  Ja, hun mente 2012,” beretter forfatteren videre.

Ole Ørsted fortæller, at selv om bogen er ren fiktion, vil den skarpsindige læser nok vil opdage, at de mere faktuelle sager i store træk er ganske korrekte, hvilket indholdet ikke bliver mindre skræmmende af. Til trods for at han havde stor interesse for kemi og fysik i ungdommen, er Ole Ørsted ikke kemiingeniør og forsker som hans hovedperson, Linda, men filmtonemester, hvor han har mødt mange både skønne og skøre mennesker i sit arbejde.  Kvinder har der også været, og bogen er tilegnet de finurlige kvinder, han har mødt på sin vej.

For ældre artikler - gå til arkivet

ANNONCER

 

Jul i Hårbøllehuset

Der er kræfter igang for at lave et julearrangement for børn den 1. december i Hårbøllehuset.


Der er film i Hårbøllehuset den 6.12. læs mere her